Nikolaj og Jimmy er blevet anholdt for medvirken til smugleri. Samtidig er de fleste på Hotel Faber overbevist om, at det var Jimmy, der stjal kontantbeholdningen. John prøver at overbevise Adam om, at de må gøre noget alvorligt ved problemerne med det elektriske system og varmeanlægget, men Adam tumler med helt andre problemer. Han opsøger en læge, som hans far konsulterede, kort tid før han begik selvmord. Lægen beroliger Adam med, at hans far var helt rask, men Adam er overbevist om, at lægen skjuler noget.