Hele landets bevågenhed er rettet mod Benløse og efterforskningen af den 12-årige Mia Teglgaard Sprottes forsvinden. Poul B. Andersen fra Rejseholdet er indsatsleder, men kæmper med frustrerende mandskabsmæssige problemer. Med rigspolitichef Torsten Hesselbjerg i spidsen er der truffet en beslutning om at nedlægge Rejseholdet, og pludselig er de langt færre efterforskere end de plejer. For efterforsker Benny Frederiksen fra Rejseholdet rammer sagen en personlig åre og han får sin karrieres mest ubehagelige oplevelse. I Thisted kommer Jørgen Johansen i livsfare, mens sagen får sin dramatiske og spektakulære afslutning.