Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Kurt Strand

Kurt Strand

Biografi

Kurt Strand, journalist, der er søn af chauffør Hans Strand Olesen (død 1997) og hustru telefonist Tove Strand Olesen (født Leth-Nissen) (død 1967), blev uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i Århus i årene 1976 - 1980. Han startede som skrivende journalist på Socialistisk Dagblad 1980-82, Demokraten Weekend 1983-84 og Arbejdsmiljøfondet 1984. I 1985 blev han ansat ved Danmarks Radio, hvor han fra 1985 til 1991 var reporter på Københavns Radio. I tiden fra 1991 arbejdede han som redaktionssekretær og studievært bl.a. på P3 og P1 dokumentargruppe, ligesom han underviste på interne kurser i Danmarks Radio. Han var studievært på DR1's ugentlige interviewprogram "Profilen" fra 1997 til 2004 og fra sommeren 2004 og indtil efteråret 2010 vært på programmet "Deadline" på DR2. Siden han forlod Danmarks Radio i 2010 har han arbejdet som selvstændig med ordstyreropgaver, som foredragsholder bl.a. om mediernes aktuelle udvikling og som underviser i bl.a. interviewteknik. Kurt Strand har også skrevet flere bøger om journalistik, medier og politik bl.a. "Borte med Brugsen", "Spørg bedre", "Journalismens meningsløse ulidelighed", "Interview for journalister" og "Connie Hedegaard - ikke blot til pynt". Siden 2010 har han været formand for Cavling-komitéen. Kurt Strand blev den 6. juni 1986 gift med farmakonom Berith Hald. Han blev skilt i 2009 og er i dag samlevende med journalist Karen Hjulmand

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag:
  • Fødested: København, Danmark
  • Også kendt som: